Til denne nye digitale fællesspisning har vi lavet det meste for dig. Du skal blot hente din kasse hos os og lave et lækkert grønt måltid derhjemme. Vi laver maden med dig online og bringer atmosfæren fra fællesspisning direkte hjem i dit køkken.
Fællesspisning – sammen hver for sig
Vi elskede at lave mad med jer derhjemme, så vi gør det igen. Fællesspisning med Aarstiderne – sammen hver for sig, er et koncept, hvor du virtuelt kan nyde et fælles måltid i dit eget køkken sammen med en masse grøntsagselskere.
Vi tager alt det bedste fra vores fællesspisninger og sørger for, at du får lækker grøn mad, historier om Aarstiderne, nørderier fra kokken og til slut et måltid, som alle “gæster” spiser samtidig, i hver jeres hjem.
Sådan fungerer det:
På dagen henter I jeres færdigpakkede kasse ved Holbæk Byskole. I laver maden sammen med os på skærmen, som et lille privat webinar, hvor der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Cirka kl. 18.30 siger vi velbekomme, og I får lov til at spise et lækkert og grønt måltid derhjemme.
Deltag uden beregning
Som kunde hos Aarstiderne kan du hente en fællesspisningskasse til to personer gratis. Er I flere, som spiser med, kan I tilkøbe en ekstra kasse ved tilmelding.
Program
Kl. 15.30 – 17.30:
Afhentning af mad hos Aarstiderne. Vi kommer til at stå ved Bjergmarkskolen (Bispehøjen 2, 4300 Holbæk).
Kl. 18:00:
Vi går live – direkte ud til dit køkken og laver mad sammen med dig.
Det er vigtigt, at du er med fra start og får alle de gode tips og tricks til at lave den bedste version af aftenens middag.
Kl. 18.30:
Velbekomme og god aften.
Vi glæder os til at lave mad med jer og være sammen – hver for sig.
Entré: 150 kr









