En stærk trio møder en stor stemme! Det musikalske møde mellem Vestbo Trio og Bjørn Fjæstad slår gnister! De 4 har turneret sammen, siden albummet “Reflector” udkom i 2021. Albummet markerede flere milepæle for Vestbo Trio: “Reflector” er det første album fra trioens hånd, som kombinerer det instrumentale med det vokale. Derudover er “Reflector” udkommet worldwide isamarbejde med højttalerfirmaet DALI-der er pt. solgt over 2000 eksemplarer, og albummet blev også nomineret til en DMA Blues som Årets Album!
Siden udgivelsen har Vestbo Trio og Bjørn Fjæstad lagt landets scener ned, både på spillestederne samt på Smukfest. Den gode kemi og det symbiotiske samspil på scenen er tydelig for enhver, som oplever de 4 sammen. Deres version af Bill Fay nummeret “The Healing Day” blev af Radio4 blevet kaldt “verdensklasse”, og en lang række velbesøgte koncerter taler deres eget sprog: Der er tale om noget særligt hér.





























