Anmeldere roser hendes udgivelser og livekoncerter til skyerne. Med fem albums i eget navn, en omfattende række koncerter i både ind- og udenland samt gæsteoptrædener i et utal af Big Bands, er hun en særdeles velbevandret musiker. Udover at være en skattet sangerinde er hun en yderst begavet sangskriver, hvilket blandt andet har indbragt hende et hæderslegat fra komponistforeningen Danske Populær Autorer (DPA).
Denne eftermiddag får hun selskab af de to herboende svenske musikere, Calle Brickman på klaver og Thommy Andersson på bas. Kom og mød en af vores bedste sangerinder og hendes fabelagtige musikere, når de sammen fortolker Veronicas melodiske kompositioner.





























