Er I klar til en forrygende dansefest?
Endelig er det lykkedes at få en koncert med Teachers på Rotationen! Hvis du oplevede Teachers til sommerens Skvulp Festival, hvor de lagde Værftsscenen ned med en fantastisk koncert, ved du, at de er garanter for en helstøbt dansefest. Nu kan de opleves live på Rotationen.
Teachers er et energisk blues- og rock’n’roll-band, som skal opleves live. I løbet af de sidste 10 år har de spillet mere end 150 koncerter i hele landet og etableret sig som et af de mest spændende livebands på den danske blues- og rock’n’roll-scene.




























