Du er hermed inviteret til at være med i Danmarks største læsekonkurrence! For alle læseglade børn og unge i alderen 6-15 år.
Hvert år deltager tusindvis af børn i Danmarks største læsekonkurrence Sommerbogen.
Læs og løs udfordringer
Man kan deltage i Sommerbogen fra den 10. juni til den 20. august. Man skal være mellem 6 og 15 år.
Sommerbogen er bygget op om en række udfordringer, som børnene skal løse mens de læser:
- Børnene henter et udfordringsark på biblioteket eller online:
Udfordringsark til print
Udfordringsark interaktivt - Børnene læser 3 bøger – gerne flere – og løser min. 10 af læseudfordringerne.
- Børnene udfylder de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
- Det udfyldte udfordringsark afleveres på biblioteket – senest d. 20. august
- Børnene er nu med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier
- Alle børn der afleverer et udfyldt udfordringsark får desuden en boggave af biblioteket.
Tøm en boghandel på 5 minutter!
Alle deltagende børn er med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier, hvor de får lov til at tømme en boghandel på 5 minutter.
Bag om Sommerbogen
Bag konkurrencen står De danske Børnebiblioteker, der arbejder hen imod Sommerbogens vigtigste opgave – nemlig at tilbyde børn en masse spændende litteratur i sommerferien.
Tusindvis af børn deltager hvert år i kampagnen, der altså med stor succes får børnene til at læse mere og dele de gode oplevelser med hinanden.





























