I en tid, hvor verden står over for store udfordringer, er SHE TRIO mere relevante end nogensinde. Deres evne til at sætte fingeren på de ømme punkter og tilbyde en velgørende omgang dyb jazzmassage rammer lige der, hvor vi har mest brug for det.
SHE TRIO, Danmarks bedst swingende kvindeorkester, opstod i mødet mellem talentfulde musikere under forestillingen “Cabaret”. Med Sanne Graulund i spidsen, hvis stemme og klaverspil emmer af vellyd og nærhed, og når Eva Mallings pulserende bas og Benita Haastrups velsvingende trommer til, er SHE TRIO en solid musikalsk enhed, der har udviklet sig til en unik kraft i den danske musikscene.




























