Hvad er en satellit egentlig? Hvad er forskellen på naturlige og menneskeskabte satellitter? Og hvordan spotter man dem på nattehimlen?
I anledning af vores nye udstilling, Rumstationen, vil vi kigge nærmere på de objekter, der kredser rundt om Jorden. Vi tænker ikke over dem, men satellitterne er blevet en uundværlig del af vores liv. Kom forbi Observatoriet i vinterferien, når vi lørdage d. 10., 17. eller 24. februar kl. 19-22 bliver klogere på satellitter, og hvordan man spotter dem på himlen.
Alle aftener tager vi jer med på en rejse igennem nattens stjernebilleder og himmelobjekter enten udendørs eller digitalt indendørs.
PROGRAM
Ved overskyet kan du opleve:
Fortælling om aftenens tema
Tæt på teleskoper og udstyr
Oplev stjernehimlen digitalt
Se Danmarks største teleskop
God tid i udstillingerne: Rumstationen – På mission med Andreas Mogensen, Tidslommen, Få øje på at se og Jordens fortællinger.
Ved stjerneklart kan du opleve:
Fortælling om aftenens tema
Tæt på teleskoper og udstyr med observation fra Gyldenkernes Have
Fortælling om og observation med Danmarks største teleskop
Aftenens stjernebilleder udpeges på himlen og observation med mindre teleskoper
PRAKTISK INFORMATION
Varmt tøj er vigtigt! Ved udendørs observation, bevæger vi os meget lidt og skal være tålmodige. Du får brug for at pakke dig godt ind. Ved overskyet viser vi en digital stjernehimmel indendørs, men der vil også være tid udendørs, så hav godt med tøj på.
Ankomst i bygningen ved p-pladsen. Vi har to el-ladepladser.
Medbring varme drikke eller tag termokruset med og køb kaffe, te eller kakao hos os. Medbragt mad er tilladt. Vi sælger et lille udvalg af søde sager.
Der vil være rødt lys i området, da nattemørket er fredet. Medbring meget gerne en rød lygte, så du selv kan finde vej rundt uden at ødelægge dit nattesyn.















