Så er det igen lykkedes af få Rocazino til Sidesporet og vi glæder os til at opleve dem igen…
I 1979 tog sangskriveren, Jesper Winge Leisner, initiativet til at samle orkestret ROCAZINO . Flere af medlemmerne kendte allerede hinanden fra rockorkestre i den københavnske omegns kollektivmiljø. Orkestret fik base i det hedengangne ”Musikfabrikken Fairplay” i Dronningensgade på Christianshavn. Repertoiret var punk pop og new wave. I 1980 kom Ulla Cold med i orkestret, og i 1982 fik bandet ét af de mest klokkeklare gennembrud i tiårets historie med sangen ”Elsk mig i nat”, der var det første store pophit i Danmark, der på original vis blandede engelsk og dansk i én og samme sangtekst. I løbet af de næste 7 år fulgte Rocazino succesen op med en sand strøm af hits, der i dag fremstår som noget af det mest originale og tidstypiske fra firsernes danske musikscene. Orkestret har bestået tidens prøve og er stadig fast og populært inventar på de danske radiostationers aktuelle playlister.
Orkestret oplevede kun få udskiftninger, og den bemanding der igennem 80´erne toppede hitlisterne og fyldte spillestederne var:
Jesper B. Nielsen, trommer
Bjarne Jespersen, keyboards og guitar
Ulla Cold, vokal
Michael Rasmussen, guitar og kor
Jesper Winge Leisner, keyboards
Helge Solberg, bas og vokal
Der er mulighed for at købe KONCERTMENU på Hotel Sidesporet.
Spisningen starter kl. 18.00 og foregår som Social Seating.
Pris pr. person kr. 235,-
Døren til spisning åbner kl. 17.30
BILLETTYPER
Billetter med spisning er siddepladser ved nummererede borde forrest i lokalet.
Billetter uden spisning er siddepladser ved nummererede borde efter billetter med spisning.
KONCERTMENU
Forret:
Marineret Tun, topping og brød
Hovedret:
Langtidsstegt oksekød, sæsonens grønt, kartoffel og sovs





























