Vi kender alle hans hits. Vi kan sandsynligvis nynne med på dem alle og synge ordene fra de fleste. Rasmus Nøhr er den glade Nørrebro-dreng, som frembringer små lykkelige melodier som landeplagerne ”Sommer i Europa” og ”Det glade pizzabud”, hvor både kritikere og fans må trække på smilebåndet. Han er blevet kaldt den nye Kim Larsen, men Nøhr er helt sin egen, og det er netop det, der gør det så godt og holdbart.
Han kombinerer godt musikalsk håndværk med fængende melodier og finurlige tekster om hverdagens glæder, problemer og skæbner. Efter en lang omvej som pokerspiller, ranchmedarbejder og gademusikant udgav han i 2006 albummet ”Lykkelig smutning”. Siden fulgte ”I stedet for en tatovering”.Play

***
Der er mulighed for at købe MUSIKMENU på Hotel Sidesporet.
Spisningen starter kl. 18.00 og foregår som Social Seating.
Pris pr. person kr. 235,-
Døren til spisning åbner kl. 17.30
Billettyper
Billetter med spisning – sidder forrest i lokalet ved nummererede cafeborde under koncerten.
Billetter uden spisning – sidder efter de spisende siddepladser ved nummererede cafeborde under koncerten.
Menuen
Musikmenuen bliver offentliggjort i mailen med praktisk information, som udsendes ca. 2 dage før koncerten.





























