Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Musikken er et monster (t.f.a)
Begivenhedsoplysninger
Nyd Pelle Gudmundsen-Holmgreen når han efterligner fuglefløjt i sin kano, giver vores sangskat et arabisk twist med Kronos Kvartetten og vores dirigent Paul Hillier, eller danser breakdance til Stravinskij.
En af de mest markante moderne danske komponister ville have fyldt 90 år 21. november i år. Hans vid og musikalske mod var enestående. Filmskaberen Jytte Rex indfangede meget af hans farverig personlighed og hans tanker om de kreative processer i filmen Musikken er et monster. Når man er gift med musikken risikerer man at blive en dårlig ægtemand, en dårlig far og en dårlig bedstefar… (68 min)
Filmen vises på Holbæk Kunsthøjskole som en hilsen til både Pelle Gudmundsen-Holmgreen far, billedhuggeren Jørgen Gudmundsen-Holmgreen, og Pelles livsledsagerske, billedkunstneren Karin Birgitte Lund, der bl.a. har illustreret kæmpeværker om de islandske sagaer og de danske pengesedler.
Filmvisningen er gratis, men kræver pladsreservation.
Nyhedsbrev
Modtag byens events hver uge