“Det er ikke uden nerver, jeg tager på min første deciderede solo-turné. Det er en disciplin, som jeg har en del ærefrygt for. Der er ikke et band at gemme sig bag, eller nogen man kan kaste skylden på, hvis noget lyder mærkeligt. Samtidig glæder jeg mig virkelig meget til nogle magiske, intime aftener, hvor musikken kommer helt tæt på og ind til kernen af, hvad det er, jeg står for som sangskriver og musiker”, forklarer Nicklas Sahl.
2022 blev brugt på utallige koncerter med band i både Tyskland og Danmark og senest i år har Nicklas Sahl spillet i Tyskland ad tre omgange. Derudover spiller han tre udsolgte koncerter på Hotel Cecil i efteråret.




























