Drømmer du om at blive sanger? Eller kender du én, der har en helt fantastisk sangstemme, som hele Danmark burde høre?
Så er der nu mulighed for at få testet sangtalentet, når ‘X Factor’ åbner op for pop-up castings rundt omkring i hele landet. Pop-up casting er en uformel casting, hvor du blot skal komme, som du er. Du skal ikke synge for dommertrioen fra TV, men bliver mødt af flinke ‘X Factor’ castere. Og hvis du imponerer dem, har du chancen for at komme videre til auditions, hvor du skal synge foran dommerne. Alle er velkomne. Dog skal du være fyldt 15 år senest 1. januar 2023.





























