Sejergaardsskolen er stolt over at kunne invitere til klaverkoncert med Katrine Gislinge, en af Skandinaviens førende og mest markante pianister. Katrine Gislinge har spillet både solo- og kammermusikkoncerter over det meste af Europa og USA – og nu også på Sejergaardsskolen.
På programmet vil være store klaverklassikere af Beethoven, Chopin og Debussy.
Udover at være en fantastisk pianist har Katrine Gislinge vist sig som en glimrende formidler, og hun har deltaget i en del tv-programmer f.eks. i dommerpanelet ved DR’s talentkonkurrence Spil for livet, i Smagsdommerne og for tiden i Den klassiske musikquiz på DR2.
Koncerten vil være i 2 afdelinger á ca. 35 minutter.
I pausen vil der være en lækker tapas-buffet (inkl. i billetprisen) samt mulighed for at købe vin, øl og vand.
Koncerten finder sted i Samlingssalen på Sejergaardsskolen, Sejergårdsvej 2, 4340 Tølløse.
Der er P-plads ved indkørslen til skolen fra Vestergade (ved nr. 34)
P-pladserne på Jernbanevej ved stationen (få minutters gang fra Sejergaardsskolen)
P-pladserne ved butikstorvet/SuperBrugsen på Vestergade (få minutters gang fra Sejergaardsskolen)
… og ellers er der kun et par minutters gang fra Tølløse Station
Der er kun 100 billetter i salg – og unummererede siddepladser ved borde.
Dørene åbnes kl. 18.15, hvor der vil være mulighed for at købe drikkevarer, og koncerten starter kl. 19.00
Se mere om Katrine Gislinge her:https://www.katrinegislinge.ne…





























