Nyt dansk country kvindeband er en realitet. Danmarks to største countryikoner – Ester Brohus og Maggie Björklund – har dannet kvindebandet Four Ladies. Sammen hylder de countrymusikken og inviterer koncertgæsterne ind i et unikt univers, hvor de fortolker deres personlige favoritter fra genren
Ester Brohus har ufortrødent arbejdet for countrymusikken i Danmark i de sidste 40 år. Med 14 udgivelser – og en mere på vej – samt seks Grammys i bagagen, er hun en etableret skikkelse. Hun har samarbejdet med kunstnere både nationalt og internationalt og mødt Maggie flere gange i karrieren.
Maggie startede som guitarist og komponist i gruppen Darleens, men tog senere pedal steel-guitaren til sig og turnerede rundt i USA med forskellige kunstnere. I 2012 blev hun en del af Jack Whites soloprojekt, hvor hun spillede på de største festivaler og optrådte i TV-programmer som Saturday Night Live og The American Grammy Awards . Under den over et år lange turné var hun også med til at indspille opfølgeren til Jacks solodebutalbum.




























