Kom forbi til nogle kreative timer i familieværkstedet på Æglageret. Entre: 30 kr med MobilePay på dagen. Aktiviteten er åben for alle, men særligt rettet mod 3 – 6 årige.
Vi begynder med et besøg i Æglagerets galleri, hvor vi ser udstillingen ‘Dyreliv’. Derefter går vi i Kunstlaboratoriet og inspireret af udstillingen, foråret og påsken, skaber vi små sjove fuglefigurer og reder til, de kan bo i – af ståltråd, papir, maling og naturmaterialer
Vi vil kigge særligt på de små figurer af billede- og installationskunstner/papirmager Marie Falkenberg Mortensen, som er med i udstillingen ‘Dyreliv’.




























