Den Store Far var en fantastisk far. Vi kaldte ham ‘Opdageren’. Han var en klippe. En favn man kunne hoppe ind i. Alt, hvad han oplevede, blev til noget fantastisk; selv problemer var fulde af muligheder og altid sagde han: “ … det er slet ikke som man tror… “.
Lige indtil den dag han forsvandt: Han gik ind i sig selv og derinde gik han vist en lang, lang tur. Han havde lavet en fejl på sit arbejde; en meget stor fejl. Alt kollapsede. Den Glade Mor sagde, at han havde fået en depression.
Selv sagde han næsten ingenting, kun nogle gange brummede han: “… det er slet ikke som man tror… “
Når en forælder bliver syg og depression lægger et låg på en families tilstand, så findes der en vej i det nye, der opstår med sammenbruddet. Når rollerne i en familie skifter, sker der en forandring; måske er den overraskende; måske er den underlig. Alt bliver det samme som før, bare på en helt anden måde. Det er slet ikke, som man tror.