Er man til gedigen, velspillet blues, så er man til Theessink & Møller . Hver for sig er de kapaciteter inden for genren; sammen skaber de en helt særlig koncertoplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben.
Repertoiret spænder fra Hans Theessinks fyldige bagkatalog til klassiske sange fra den traditionelle blues-root genre, som duoen mestrer til perfektion. Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går musikken lige i blueshjertet og efterlader publikum med både eftertanke og musikalsk glæde.
Det er musikken, samspillet og kontakten med publikum, der driver dem – og det er netop det, der brænder igennem, når de står sammen på scenen.




























