KØTER er enestående danseteater af den prisbelønnede koreograf Marina Mascarell, ny kunstnerisk leder af Dansk Danseteater. I danseværket skabt til Göteborg Operaen, undersøges den skandinaviske identitet med en humoristisk og uovertruffen kropslig æstetik.
KØTER er et fællesskab, der aldrig fejrer det enestående, men i stedet hylder middelmådigheden. Ingen gør sig bemærket, alle bliver på deres plads. Undertrykkelse er kernen i fællesskabet, men under overfladen ligger det undertrykte klar til eksplosiv frigivelse.
Kombinationen af humor, skrøbelighed og Mascarells vægtløse bevægelsesstil har gjort KØTER til en eftertragtet forestilling i hele verden.
Gå ikke glip af Dansk Danseteaters rejse gennem janteloven og den skandinaviske mentalitet, når den anmelderroste forestilling gæster Sjællands Teater.























