A Rocking & Soulful Christmas – en anderledes julekoncert. Glem alt om gentagelser og de sædvanlige julesange, du hører hvert eneste år til bevidstløshed.
I år bliver det anderledes, mere rocket og mere sjælfuldt, når tre af landets allerstørste stemmer ‘synger julen ind’ på anderledes manér.
Hver for sig har de tre sangere, Dicte, Bobo Moreno og Søren Sko skabt magiske, musikalske øjeblikke for et stort publikum gennem årtier, og sammen er de en oplevelse fra absolut øverste hylde.
De tre store personligheder har ikke bare samlet et hold af landets bedste musikere – de dykker også ned i den store bunke af de mere rockede, bluesede og soulede julesange og leverer en anderledes julekoncert, du med garanti ikke kan sidde stille til. Det er heller ikke meningen.




























