Til FredagsCafé inviterer Nils Nykjær til et “kongeligt” foredrag, hvor han deler erfaringer fra et langt arbejdsliv i forsvaret. Hans karriere endte med en post som adjudant i Dronningens Adjudantstab, hvor han arbejdede for både H.M. Dronning Margrethe og H.K.H. Prins Henrik.
Efter pensioneringen fra forsvaret i 2014 fortsatte Nils som sekretariatschef for H.K.H. Prins Henrik. Med afsæt i sine år i Adjudantstaben og i Kongehuset fortæller han om oplevelserne, opgaverne og hverdagen som officer og sekretariatschef tæt på Regentparret. Undervejs bliver der serveret kaffe og kage, og alle er velkomne i Vipperød Sognegård.

























