Erik Langkjærs maleri tager sit afsæt i visuelle oplevelser fortolket på en abstrakt måde. Der er tale om en slags abstrakt realisme, idet billederne er både nonfigurative og figurative på samme tid. Han er ikke interesseret i at male “ting” eller kopiere en ydre virkelighed. Motivet er snarere en anledning til at uddybe en form for essens eller visuel idé.
Går man tæt på malerierne består de af farveklatter, mønstre og strukturer – en form for abstraktion. På afstand samler de sig til helheder og bliver til et genkendeligt motiv. Der er tale om en slags antydningens æstetik, hvor vi som beskuer ikke bare er iagttager, men også deltager eller fortolker. Malerier bliver til i et energisk og spontant billedsprog, der er beslægtet med impressionisternes brug af optisk farveblanding og frie penselstrøg. Erik er optaget af lysets flygtighed og selve livets foranderlighed, og vil gerne udtrykke ægte patos uden at virke sentimental.
