Kulturkalender

Det kosmiske daggry

Begivenhedsoplysninger

Med opsendelsen af verdens største rumteleskop bliver det forhåbentlig muligt at komme tættere på nogle af de helt store spørgsmål om altings begyndelse. Kom og hør om jagten på de første galakser, stjerner og supertunge sorte huller.

DA ALTING BEGYNDTE

James Webb teleskopet er et af de ypperste udtryk for menneskets trang til at forstå sit ophav og plads i Universet. Hvornår og hvordan blev de første galakser og stjerner dannet? Hvor kommer de supertunge sorte huller fra? Hvor langt ud i Universet kan vi se, og hvad er Universets oprindelse?

Thomas Greve, professor ved DTU Space, vil fortælle, hvordan James Webb gør os klogere på disse spørgsmål, og hvorfor astronomer verden over er ellevilde med det banebrydende teleskop.

Program
19:00 Velkomst og præsentation

19:15 Foredrag del 1

20:00 Kaffepause

20:15 Foredrag del 2

21:00 Besøg i Discovery Dome, og hvis vejret tillader det, observationer ved Brorfelde Astronomiske Vennekreds.

Arrangementet bliver til i samarbejde mellem Brorfelde Astronomiske Vennekreds, Folkeuniversitet Tølløse og Observatoriet.

Entré: 150 kr.

Dato & tid
12. oktober 2022
19.00 – 22.00
Sted
Observatoriet i Brorfelde
Pris
150 kr
Øvrige aktiviteter["Foredrag"]