Kom tæt på de vikinger, der blev begravet langs med landevejen i Svinninge. Arkæolog Lizette Salge fortæller om udgravningerne på stedet.
I 2018 opdagede to detektorførere en gravplads langs med landevejen i Svinninge. I graven fandt de en skålformet fibel, og det blev startskuddet til en forundersøgelse og to efterfølgende udgravninger.
I aftenens foredrag fortæller arkæolog Lizette Salge fra Museum Vestsjælland om lokalitetens historie, undersøgelsens forløb, fundet af den første grav og to efterfølgende udgravninger, der afslørede et væld af grave med meget spændende genstande. Hun medbringer også nogle af de fund, som arkæologerne fandt i gravene.
Tilmelding ikke nødvendig, bare mød op.




























