fbpx

Fra Skjærn til Varnæs - en musikalsk forestilling i Nyvang

29Jun10:0016:00Fra Skjærn til Varnæs - en musikalsk forestilling i NyvangOplevelsescenter Nyvang

Begivenhedsoplysninger

Oplev forestillingen FRA SKJERN TIL VARNÆS! Besøg 1940’erne i Oplevelsescenter Nyvang, gå på opdagelse i de mange attraktioner, få den anmelderroste musikalske fortælling om hele Danmarks TV-serie, og middag som i gamle dage.

Oplev forestillingen FRA SKJERN TIL VARNÆS!
Besøg 1940’erne i Oplevelsescenter Nyvang, gå på opdagelse i de mange attraktioner, få den anmelderroste musikalske fortælling om hele Danmarks TV-serie, og middag som i gamle dage.
(Det er muligt at spise middagen før eller efter forestillingen, og købes sammen med forestillingen)

PRISER:
Se priser og køb billet her

INFO OM FORESTILLINGEN:
I forestillingen Fra Skjern til Varnæs inviterer Danmarksmesteren i Matador, sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius, publikum med bag kulisserne i én af Danmarks mest berømte TV-serier – nemlig Matador.

Med en malerisk fortælling og en levende beskrivelse af TV-seriens elskede karakterer, rejser han fra familie til familie i Korsbæk og fortæller små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige serie og om sine møder med nogle af de skuespillere, der medvirkede.

Forestillingen tager dog hele tiden sit udgangspunkt i den musik, der benyttes i TV-serien, da disse sange og melodier er meget betydningsfulde for historien og stemningstilstanden.
Musikken er usynlig og synlig på samme tid og altid meget nøje udvalgt til de enkelte scener.

Kort sagt:
En glad og musikalsk forestilling i selskab med de elskede figurer og personligheder fra Matador.

DATOER:
Lørdag d. 18. juni 2022
Onsdag d. 22. juni 2022
Lørdag d. 25. juni 2022
Onsdag d. 29. juni 2022

PROGRAM FOR DAGEN:
Det er muligt at få middagen ENTEN før eller efter forestillingen.
(Der gøres opmærksom på, at Nyvang lukker kl. 16, på nær for dem som har købt billet til forestilling og middag).

Program for dagen med middag FROKOST:
kl. 10:00: Nyvang åbner
kl. 13:00: Nostalgisk middag inkl. 1 genstand. (Gl. dags oksesteg m/ surt & sødt. Citronfromage til dessert.)
kl. 16-17.45: Forestilling inkl. pause med forfriskning.
Program for dagen med middag AFTEN:
kl. 10:00: Nyvang åbner
kl. 16-17.45: Forestilling inkl. pause med forfriskning.
kl. 18-20:00: Nostalgisk middag inkl. 1 genstand. (Gl. dags oksesteg m/ surt & sødt. Citronfromage til dessert.)

PRAKTISK INFO:
Denne forestilling har unummererede pladser. Har du brug for særlige hensyn eller er dårligt gående, kan du henvende dig til personalet før forestillingen og få anvist en plads.
Vi glæder os til at byde dem velkommen i Nyvang til et væld af oplevelser.

Entré: 499 kr.

Tidspunkt

(Onsdag) 10:00 - 16:00

Placering

Oplevelsescenter Nyvang

Nyvangs Alle 4, 4300 Holbæk

TILMELD NYHEDSBREV