fbpx

Del med dit netværk

Frisk fisk og skønne delikatesser

Niels Lyse og hans folk i SuRi Fisk & Deli står hver dag tidligt op, for kunderne er vilde i varmen efter friske fisk, skaldyr og fiskedelikatesser. I butikken, som ligger i den ene ende af bygningen, der ligeledes rummer Restaurant SuRi finder man et bredt udvalg af fersk. Frisk fisk nylandet på nogle af landets fiskerihavne. Velkendte fisk, men også mindre kendte fiskearter ligger ”lit de parade” i den isfyldte køledisk. Niels Lyse bestiller hver dag friske forsyninger fra fiskeriauktionerne over hele landet. Det giver de bedste fisk – og de bedste priser, siger han.

I butikken forarbejdes de friske fisk til færdige retter, der røges i egen røgeovn og til delikatesseafdelingen fremstilles særlige variationer. Det er også muligt at finde spændende specialiteter, bl.a. flere tangvarianter fra vores lokale kyster. Niels Lyse og personalet er altid klar med gode råd – og har et stort arkiv af opskrifter, som de gerne deler.

Hvis der er særlige ønsker til fisk, skaldyr eller specialiteter, så er det blot at lade et ord falde, så vil personalet gøre deres bedste for at skaffe varerne hjem.

TILMELD NYHEDSBREV