Den nye kulturminister, Zenia Stampe (RV), går til posten med et klart mål: Kulturpolitik skal handle om reformer og langsigtet arbejde – ikke kun om symbolsager og hurtige markeringer.
I et interview om sin nye rolle afviser hun samtidig den type kritik, som tidligere kulturministre er blevet mødt med, når deres personlige kulturforbrug er blevet gjort til en politisk målestok.
Stampe peger på, at andre ministre sjældent bliver vurderet på samme måde. Hun fremhæver, at både sundheds-, forsknings- og ældreministre tidligere er blevet udnævnt uden, at deres personlige baggrund blev gjort til et afgørende spørgsmål for deres faglige legitimitet. Ifølge hende gælder der ofte en særlig målestok for kulturministre.
Den nye minister beskriver det som sårbart at blive målt på smag og kulturelle præferencer. Hun nævner blandt andet, at hun selv holder af både klassisk musik, dansk pop, kulturhistorie og familieudflugter til Lalandia.
På spørgsmålet om, hvad hun vil huskes for, siger Zenia Stampe: “Jeg håber, at jeg vil blive husket som en seriøs kulturminister, der satte aftryk og forstod alvoren af kulturen.”
Hun lægger især vægt på det, hun kalder kulturpolitisk rugbrødsarbejde. Konkret peger hun på behovet for en scenekunstreform og senere også reformer på musikområdet. Samtidig understreger hun, at hun ikke ser symbolske initiativer som det vigtigste redskab, hvis kulturlivet skal styrkes.
Den største aktuelle udfordring ser hun uden for Christiansborg. Ifølge Stampe er de internationale techgiganter, sociale medier, videodelingstjenester og kunstig intelligens en voksende trussel mod dansk kultur, fordi de i stigende grad styrer infrastrukturen bag danskernes kulturforbrug. Det rejser ifølge ministeren spørgsmål om både dansk sprog, værdier og regulering.
Stampe har siddet i Folketinget i 15 år og har gennem årene været kendt som en markant værdipolitisk stemme. Som minister beskriver hun sig selv som mere pragmatisk og mindre konfrontatorisk end tidligere. Hun fremhæver, at rollen nu er at tale på vegne af en firepartiregering og ikke kun som individuel debattør.
Hun afviser også forestillingen om, at hun skulle være ligeglad med dansk kulturarv. Tværtimod fortæller hun, at familiens store interesse er at besøge ruiner, skibssætninger og kongegrave, og at historiske udflugter fylder meget i privatlivet.
Et tidligere udsagn om, at kongerækken hang på hendes toilet, har også fået nyt efterspil. Stampe forklarer, at bemærkningen var ment som en joke med reference til “Matador”, og at ophængningen i hjemmet i virkeligheden var udtryk for interesse for kongehusets historie. I dag hænger der i stedet en tidsperiodeplakat fra Skalk på toilettet, så børnene kan lære om blandt andet bronzealder og jernalder.
Hun fortæller desuden, at hun altid ser kongens nytårstale, og at hendes yndlingssang fra Højskolesangbogen er “Lyse nætter” af Alberte. Musik spiller i det hele taget en central rolle for ministeren, der både nævner Ravel og Debussy, Tina Dickow, Andreas Odbjerg og Tobias Rahim som en del af sit eget musikunivers.
Om sit image siger Zenia Stampe: “Der har altid været en underlig bismag ved at være kendt som sådan en konfrontatorisk værdikriger, for i virkeligheden er jeg meget konfliktsky.”
Dermed forsøger den nye kulturminister at tegne et bredere billede af sig selv end det, der har præget hendes offentlige profil gennem mange år. Budskabet er, at kulturministerposten for hendes vedkommende først og fremmest skal måles på politiske resultater.