Kontrollen med faste værger bør strammes, efter at en jurist er sigtet for gennem flere år at have misbrugt sin rolle over for ældre, sårbare og handicappede borgere.
Ifølge politiets mistanke har den 58-årige advokat som værge eller via generalfuldmagt tilegnet sig midler fra mindst 25 udsatte borgere. Det samlede beløb lyder på mindst ti millioner kroner. Efterforskningen, som Københavns Politi oplyste om sidste år, er fortsat i gang.
Den sigtede er ikke længere fast værge og er heller ikke længere medlem af Foreningen af Faste Værger i Danmark.
Hos foreningen peger formand og advokat Lasse Hummelhof Frandsen på, at systemet ikke kan gøres helt svindelsikkert, men at kontrollen kan forbedres uden større udgifter. Han mener blandt andet, at myndighederne bør se nærmere på, hvem der bliver godkendt som faste værger.
“Jeg synes, at man fra politisk side bør kigge på, hvem der lukkes ind i folden som faste værger,” siger Lasse Hummelhof Frandsen.
Der er i øjeblikket omkring 250 faste værger i Danmark. De hjælper borgere, som ikke har pårørende, der kan eller vil varetage opgaven, og de kan få ansvar for både økonomi og personlige forhold.
Sagen har også genantændt debatten om lovændringen på værgemålsområdet, som trådte i kraft sidste sommer. Ændringen gjorde det lettere for borgere under værgemål at bruge deres penge, uden at værgen først skulle have godkendelse fra Familieretshuset.
Baggrunden var lange ventetider i Familieretshuset, som i nogle tilfælde forsinkede nødvendige dispositioner som indskud til bolig, rejser og andre større udgifter i årevis.
Under et samråd i Folketinget i januar 2025 sagde daværende justitsminister Peter Hummelgaard (S) flere gange, at lovændringen ville øge risikoen for misbrug. Alligevel blev der ikke samtidig indført nye værn mod svig, påpeger værgernes forening.
“Det er næsten skræmmende, at man talte meget om en øget risiko for misbrug uden at sætte bestemmelser ind i loven, som vil kunne mindske risikoen. Det virker lidt, som om man ville jappe det hurtigt igennem,” siger Lasse Hummelhof Frandsen.
Han vurderer dog ikke, at risikoen for svig er steget markant, fordi ansatte i pengeinstitutter også fører kontrol, når de bliver bedt om at godkende betalinger.
Foreningen foreslår nu, at faste værger bliver omfattet af en ordning, hvor Familieretshuset løbende får besked, hvis politiet rejser sigtelse mod dem. Tilsvarende bør oplysninger om værgers gæld til det offentlige og private kreditorer også indgå i kontrollen, mener foreningen.
Med den nuværende lov har Familieretshuset indført det, der beskrives som risikobaseret stikprøvekontrol af regnskaber. Under lovarbejdet afviste Justitsministeriet samtidig et forslag fra Institut for Menneskerettigheder om et mere kvalitetsorienteret tilsyn med faste værger. Begrundelsen var, at det ville belaste Familieretshuset administrativt.
Københavns Politi ønsker ikke at kommentere sagen nærmere. Politikommissær Peter Bak Dissing fra afdelingen for økonomisk kriminalitet oplyser dog, at det ikke kan afvises, at sigtelsen senere bliver udbygget.
Foreningen håber nu, at justitsminister Nicolai Wammen (S), som har overtaget posten efter Peter Hummelgaard, vil se på mulighederne for skærpet kontrol, når loven skal revideres.
