Et forsøg på rambuktyveri mod en forretning på Stenhusvej i Holbæk endte uden udbytte natten til mandag.
Ukendte gerningsmænd bakkede en Audi ind i butikkens indgangsdør, men det lykkedes dem ikke at komme videre. Kort efter flygtede de fra stedet.
Bilen var ifølge Midt- og Vestsjællands Politi forsynet med stjålne nummerplader.
Politiet oplyser desuden, at anmeldelsen om det mislykkede forsøg først kom ind mandag eftermiddag klokken 13.30.
Der er ikke oplyst yderligere om gerningsmændene.
