Mark le Fêvre sætter kurs mod de sjællandske scener til efteråret med sit tredje onemanshow, Det Fejler Ik’ En Skid. Showet lander i Slagelse fredag den 25. september 2026 klokken 18.00 og fortsætter til Holbæk tirsdag den 2. oktober 2026 klokken 20.00 – begge forestillinger præsenteret af Sjællands Teater.
Mange kender Mark le Fêvre fra TV 2’s populære program Stormester, men det er på scenen, han for alvor trives. Det nye show trækker på et persongalleri af hverdagsuheld og personlige vendepunkter fra de seneste år.
“Showet tager udgangspunkt i hverdagens små og store bump. Siden sidst er jeg blevet far efter en del bøvl, fået tilbudt en yderst flot titel, fået en knæskade og har tabt en retssag. Min kæreste, der er uddannet jurist, mener, at jeg skal lade det ligge. Men mærk jer mine ord: Jeg skal nok få min hævn!” siger Mark le Fêvre.
Nomineret og anerkendt
Det er ikke første gang, komikeren forsøger sig med et onemanshow. I 2019 debuterede han med Bøvl, efterfulgt af Heldig i 2022. Sidstnævnte indbragte ham en nominering til Årets Komiker ved ZULU Comedy Galla 2019 – og tilsyneladende også et pres, han tager med godt humør.
“Folk virkede meget glade, da jeg var rundt med mit forrige show, HELDIG. Den slags skaber jo et vist pres. Men flere af mine nordjyske familiemedlemmer har set mig optræde med jokes fra showet, og der var bred enighed om, at det ikke fejlede en skid. Så meget tyder på, at dette bliver mit bedste show til dato. Jeg glæder mig til at vise jer det og håber, at I også går fra showet og tænker: ‘Marks nye show fejler ik’ en skid!'” fortæller han.
Billetter klar til salg
Billetter til begge forestillinger kan købes på sjællandsteater.dk eller ved henvendelse på telefon 59 59 59 88.








