Natos generalsekretær Mark Rutte har flere gange rost USA’s præsident Donald Trump i en tone, der har fået mange til at løfte øjenbrynene. Det sker samtidig med, at Trump har luftet planer om at overtage territorium i Kongeriget Danmark og truet Europa med handelskrige.
Alligevel mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Ruttes tilgang skal ses som en del af en vanskelig diplomatisk opgave.
På vej til Nato-topmødet i Ankara siger Løkke, at Nato-chefen står i en situation, hvor han skal balancere hensynet til de europæiske allierede med behovet for at fastholde USA’s engagement i forsvarsalliancen.
“Men det er en delikat balance og line, vi skal finde, og vi skal gå på. Den skal vi så gå på, selv om nogle af aktørerne råber så højt, at man kan risikere at miste fodfæstet for en stund. Men det går jo ikke,” siger Lars Løkke Rasmussen.
Løkke afviser samtidig at kalde Rutte for underdanig. Tværtimod peger han på, at Nato-generalsekretærens vigtigste opgave netop er at holde det transatlantiske samarbejde samlet i en tid med store spændinger.
Rutte har i den forbindelse valgt en meget synlig strategi. Han omtalte blandt andet Trump som Natos “daddy” med henvisning til, at den amerikanske præsident efter hans opfattelse i årevis har presset de europæiske lande til at betale mere til forsvaret.
Ved et nyligt besøg i Det Hvide Hus havde Rutte også plancher med overskriften “The Trump Trillion” med. Her viste han, hvordan Trumps pres ifølge Nato har været med til at få de europæiske medlemslande til at hæve deres forsvarsudgifter.
Løkke understreger, at Danmark og Europa fortsat har en klar interesse i et stærkt amerikansk engagement i Nato, også selv om tonen fra Washington til tider er hård.
“På trods af at vi har en amerikansk præsident for tiden, der har en alternativ tilgang til tingene, herunder også udtrykker sig med en mindre grad af diplomati, end det er kutymen i vores branche, rokker det ikke ved, at vi har en stærk Nato-alliance,” siger udenrigsministeren.
Udmeldingen kommer op til Nato-topmødet, hvor spørgsmålet om alliancens sammenhold og USA’s rolle igen ventes at fylde meget.
