Hvordan
bør kosten sammensættes på plejehjem og på sygehuse
Det er langt fra altid, at måltider på et sygehus eller
plejehjem fremkalder mundvand endsige, styrker appetitten. Hvad værre er, er
det heller ikke altid at maden i tilstrækkelig grad tager højde for borgernes
behov eller ønsker, hvilket kan have konsekvenser som f.eks. dehydrering.
Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har opdateret
anbefalinger til institutionerne.
Anbefalingerne er et vigtigt grundlag og et praktisk værktøj
for alle, der arbejder med mad og måltider i offentlige institutioner.
Anbefalingerne henvender sig til læger, sygeplejersker, sygehjælpere,
ernæringsassistenter, kliniske diætister og andre, der har ansvaret for at
planlægge og sammensætte måltider i offentlige institutioner.
Vigtigt at skelne mellem raske og syge
Indholdet i de opdaterede anbefalinger er i tråd med De
officielle Kostråd fra 2021. Anbefalingerne har fokus på at sikre, at
måltiderne i de offentlige institutioner lever op til kostrådene. Et vigtigt
budskab til fagpersonerne er, at det er nødvendigt at skelne mellem kost til
raske, hvor fokus bl.a. er at forebygge sygdom, og kost til syge, som har andre
behov, og hvor maden indgår som en del af behandlingen.
”Maden til raske personer med normal appetit bør følge De
officielle Kostråd og de supplerende kostråd til særlige målgrupper, fx til
ældre. Kostrådene anbefaler planterige måltider, som ud over at være gode for
sundheden også tager hensyn til vores klima,” fortæller Kirstine Hartvig
Mahler, enhedschef i Fødevarestyrelsen.
For patienter og alle med så dårlig ernæringstilstand, at
den udgør en risiko for deres helbred (i ernæringsrisiko), gælder andre
anbefalinger.
”For alle, der er syge eller har særlige ernæringsbehov, er
det vigtigt at være opmærksom på, at maden er en del af behandlingen. Derfor
bør man tage hensyn til deres særlige behov for energi og næringsstoffer, når
man planlægger kosten. Særligt for ældre er det desuden vigtigt at have fokus
på, om de får nok væske i løbet af dagen,” siger Tatjana Hejgaard,
chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
De opdaterede anbefalinger erstatter anbefalingerne fra 2015
og inddrager den nyeste viden på området. Anbefalingerne fra 2025 adskiller sig
desuden fra de tidligere anbefalinger på en række punkter:
- Bæredygtighed
og klima spiller en større rolle, hvilket afspejles i, at kostrådene til
raske har fokus på en planterig kost. - Hovedprincipperne
i kostformerne er ikke ændret væsentligt, men der er reduceret i antallet
af kostformer. Kostformen Normalkost bevares, mens kostformerne
Sygehuskost og Kost til småtspisende erstattes af kostformen Energi- og
proteinrig kost. Dette forventes at gøre det nemmere at planlægge
måltiderne fremover. - Der
er kommet yderligere fokus på væskemangel (dehydrering) hos ældre. Der er
desuden nye beskrivelser af de specielle forhold omkring måltiderne, der
gør sig gældende for voksne patienter indlagt på psykiatriske sygehusafdelinger,
fx når deres medicin påvirker appetit og vægt. Endelig er der kommet et
nyt afsnit om de etiske overvejelser i forbindelse med
ernæringsbehandling.
Man kunne dog godt ønske sig at opdateringen også fokuserede på
madens udseende og serveringsmetode og dermed selve spiseoplevelse. Alle
normaltspisende danskere ved, at man først spiser med øjnene og derefter med
munden. Et højnelse af den æstetiske kvalitet ville sandsynligvis medføre
større appetit og spiselyst hos især de ældre, der ofte bliver meget småtspisende.