Han har spillet med de helt store.

Jazzmusiker Henning Bendixen runder de 85.

Livet med jazzmusikken har givet Henning Bendixen et utal af bekendtskaber, oplevelser og ført ham rundt til turneer og festivaler i Europa, USA og ikke mindst Grønland. Han har blandt mange, spillet med Niels Henning Ørsted Pedersen, Niels Jørgen Steen, Østen Warnerbring, Papa Benny – og verdensnavnet Chet Baker, som han blev gode venner med. Grethe Ingemann og Lone Kellerman er andre koryfæer som har nydt godt af Hennings blæsere. Han spiller trompet, kornet, flügelhorn – og synger.

I de seneste 11 år har det været bandet Rose Room Dixie band, som har været omdrejningspunktet i Henning Bendixens musikalske liv. Her bliver der spillet traditionel dixie med et twist af swing. Bandet mødes ca. hver 14. dag i Henning Bendixens store værksted. Der har været udskiftninger undervejs, men sådan er det bare, erkender bandleder Bendixen. Han spiller desuden mere ”modern jazz” i en kvartet når der er tid til det.

Der skal være humør på

Medlemmerne i Rose Room Dixie kender hinanden godt, de venskabelige drillerier og morfar-vitser flyver gennem lokalet, mens der indøves nye numre – og de kendte numre pudses af. Musikken formidles med en stor respekt for materialet, det skal swinge – og så giver det sprudlende humør i bandet en pragtfuld oplevelse for publikum, som sjældent kan stå stille ret længe. Man bliver simpelthen bare glad, for det er det, jazzen kan.

”Kvaliteten er afgørende”, siger Henning Bendixen,” man skal vide noget om musikken”. Publikum kan godt høre forskel, hvornår det er kvalitet – eller ikke og derfor handler det om at være skarp hver gang man går på scenen, er filosofien. Publikum skal have det bedste.

Coronaen var en svær tid for Henning Bendixen og hans jazzmænd. Det var selvfølgelig helt udelukket at komme ud og spille, ligesom træningsdagene måtte ligge stille indtil samfundet langsomt lukkede op igen. Og det er som om, at samfundet har ændret sig oven på pandemien, noget er gået i stykker, synes Henning Bendixen.

”Det er som om vi mennesker mangler overskuddet og glæden ved at mødes og høre noget god musik.” Mængden af spillejobs er stadig ikke kommet helt op på det sædvanlige antal som føre coronakrisen, men Henning Bendixen tror ikke, at det er et pengespørgsmål, det er en mentalitetsændring som er sket, og det synes han, er ærgerligt.

”Man skal forkæle sit publikum og sprede glæde og smil – og det synes jeg vi trænger til”. Han og bandet har netop været en tur på Amager og spille i Amager Seniorklub – for 24 gang. Her kender han de fleste af publikummerne og det er bare hyggeligt og sjovt, fortæller han.

Til sommer skal Red Rose Dixie deltage i Copenhagen Jazzfestival og spille på Højbro Plads, ligesom der heldigvis er andre kommende arrangementer i kalenderen.

På spørgsmålet om hvor længe han bliver ved, smiler Henning og viser et helt nyt og skinnende flügelhorn frem. ”Så længe jeg kan underholde og give gode oplevelser, for selvfølgelig er der lidt skavanker når man er blevet 85”, siger han og bryder ud i latter, ” hvis en bil er blevet 85 år, så skal den sgu’ da også have nye tændrør en gang imellem”.