Kom med på en sjælden rundvisning i villaen på Bakkekammen 40 i Holbæk, som normalt ikke er åben for offentligheden. Den fredede grosserervilla fra 1917 regnes som et af Ivar Bentsens hovedværker og er et markant eksempel på Bedre Byggeskik-arkitekturen. Under besøget fortæller arkitekt Anna Grønvaldt Rønsow om husets arkitektur, restaureringen i 2017-2018 og livet i huset, da det blev opført til byens grosserer.
Villaen fremstår meget velbevaret med detaljer som Meissen-porcelænsfliser, snedkerskabe, fyldingsdøre og historicistiske malingslag. Til ejendommen hører også garage, staldbygning, vognport og et fredet haveanlæg på 5.000 kvadratmeter, anlagt symmetrisk omkring en akse. Entré: Omvisning Bakkekammen 4: 160 kr. Sted: Bakkekammen 40, Holbæk.
