Lejre Museum inviterer til en stemningsfuld aftenvandring ved skibssætningerne i Gl. Lejre, hvor fortællinger om Maren, Lygtemanden og Mylingen bringes til live i mørket. Undervejs går turen til vikingernes gamle begravelsesområde, mens der fortælles om folketroens væsner og vikingernes forestillinger om døden.
Turene varer en time og er for børn i alderen 8-14 år. Arrangementet finder sted 13., 15. og 17. oktober kl. 19:00-20:00 på Lejre Museum, Ørehøjvej 4B, 4320 Lejre. Prisen er 50 kr. for voksne og gratis for børn u. 18 år. Tilmelding via billetto.





