Kulturkalender

Smag på husapotekets hemmeligheder med Maria Hyldemor

Smag på husapotekets hemmeligheder med Maria Hyldemor

Begivenhedsoplysninger

Tag med til en sanselig aften på Sølyst med Maria "Hyldemor" Lisette Jacobsen, hvor naturens planter og deres anvendelse er i centrum. Foredraget giver indblik i naturens eget husapotek og viser, hvordan almindelige urter kan bruges til te, tinkturer, salver og andre naturlige remedier. Du hører om planternes egenskaber, deres historiske brug og får konkrete idéer til, hvordan du selv kan komme i gang, uanset om du er nybegynder eller allerede interesserer dig for urter.

Maria "Hyldemor" Lisette Jacobsen er uddannet arkæolog og stifter af Hyldemors Have, hvor hun i mere end 20 år har formidlet urteviden og nordisk naturspiritualitet. Hun er kendt fra DR2-dokumentaren Heksen, Hedningen og Hyldemor og er aktuel med bogen Hyldemors Husapotek. I løbet af aftenen kan du smage hjemmelavede urteinfusioner, teer og andre urteprodukter, stille spørgsmål og få inspiration til dit eget husapotek. Der er også mulighed for at købe Hyldemors Husapotek og/eller få bogen signeret af både forfatter og illustrator. Entré: 150 kr.

  • Sted: Sølyst
  • Medvirkende: Maria "Hyldemor" Lisette Jacobsen
  • Billet inkluderer foredrag, smagsprøver på tinkturer, infusioner, teer, salver og andre urteprodukter samt mulighed for at stille spørgsmål
Dato & tid
23. september 2026
19.00 – 20.30
Sted
Sølyst
Pris
150 kr

By-events

Tilmelding nu åben

Modtag byens events hver uge

Køb billet / læs mere

Dette sker også nær dig

Foredrag & Debat