På dette keramikkursus kan du arbejde med ler fra den første idé til det færdige resultat. Undervisningen er åben for både begyndere og deltagere med erfaring og kommer omkring centrale teknikker i det keramiske håndværk samt mulighed for at afprøve mere eksperimenterende arbejdsformer.
Kurset omfatter blandt andet forskellige typer ler og deres egenskaber, drejning, pladeteknik, pølseteknik, arbejde med forme, modellering, dekorationsteknikker, glasurer og lerfarver samt teori om brænding af stentøj og porcelæn. Underviser er Arne Sørensen. Materialeudgifter må påregnes, og indkøb/bestilling samt betaling sker til underviser. Brænding er inkluderet i kursusprisen. Sted: Kulturkasernen. Hold: 3626202135.
