Tag familien med på en magisk og nærværende eftermiddag i skoven. Her afholdes særlige trommeceremonier, hvor børn, unge og voksne kan opleve trommens kraft under træerne. Arrangementet ledes af øvede shaman-lærlinge, der sørger for en tryg og grundig vejledning for alle deltagere.
Eftermiddagen er inddelt efter aldersgrupper for at sikre, at hver gruppe får en tilpasset oplevelse:
- For de mindste (under 8 år med forældre): En tryg og eventyrlig trommerejse, hvor børnene gennem trommens rytme rejser i fantasien til magiske steder og møder fantastiske kraftdyr og væsner.
- For børn og unge (8-18 år): En ceremoni ved bålet, hvor deltagerne kan give slip på ting, de gerne vil have af med sig, og sætte nye, stærke ønsker for livet. Unge og deres forældre har hver deres ceremonigruppe.
Der er rum og plads til alle – uanset om dit barn er stille og tilbagetrukket eller fuld af energi. Alt foregår i et trygt og inkluderende miljø.
Praktisk information
- Tid: Lørdag den 19. september kl. 15.00 - 17.00
- Sted: Skoven ved Hvalsø, Det Sidste Hyggelige Hus
- Medbring: Praktisk tøj til vejret. Tag gerne et tæppe, liggeunderlag eller lignende for at være komfortabel. Der er et begrænset antal liggeunderlag at låne.
- Pris: Gratis
- Tilmelding: Bindende tilmelding via Billetto er påkrævet, da der er begrænsede pladser. Husk at registrere alle deltagere, både børn og voksne.





