Joeanna er gået pro

Holbæks Jernlady, triatleten Joeanna Nielsen kan ikke få det vildt nok.

Efter års flotte resultater har holbækkeren Joeanna Nielsen nu taget springet ind i de professionelles rækker. Det stiller store krav, mentalt og fysisk, men også økonomisk, da Joeanna nu er ”sin egen” og oppe mod verdens bedste.

”Joe” som triatleten kaldes blandt venner og følgere, havde en fantastisk sæson i 2023, næsten alt klappede og sæson var tæt på perfekt.

Joeanna blev Europamester i maj måned, på den halve Ironman distance i såkaldt ”Challenge regi”, i aldersgruppen 25-29 årige i Samorin, Slovakiet. Den 4. november vinder Joeanna Ironman racet i Florida og kvalificerede sig til VM i 2024, også i aldersgruppe 25-29 år.

Når udtrykket ”tæt på perfekt” bruges, skyldes det, at VM kvalifikationen i 2023 missede. Joe blev ramt af Covid op til EM, som blev kørt i Frankfurt i juli måned, og nåede ikke at få bygget formkurven op igen til et sidste forsøg på VM kvalifikation ved Copenhagen Ironman midt august, blot 5 uger før VM. 

Forsøget var i øvrigt helt godkendt, med en 3. plads i aldersgruppen og endda med en samlet personlig rekordtid, men det var ikke nok til at få VM billetten.

Den store skuffelse over den missede kvalifikation til VM i 2023, har Joe for længst lagt bag sig. ”Og hvad er ikke bedre end at køre et nyt race og vinde det, det healer bare”, siger en storsmilende Joeanna. 

”At vinde i Florida var en fantastisk oplevelse, dels fordi jeg lige inden racet fik mig endnu en super samarbejdspartner, som blot 5 dage før min afrejse til Florida, sørgede for, at jeg fik mine længe ønskede racehjul: et pladehjul og et super højprofil forhjul. Til dels også fordi jeg med mine nye racehjul satte en hel fantastik PR (Personlig Rekord.red.) på den 180 km enkeltstart, og kørte fra alle kvindelige deltagere, uanset aldersgruppe, så det var en skøn dag”, siger Joeanna storsmilende.

 

Og hvad så nu?

”Alt i alt 2023 var godkendt, selvom jeg har valgt at takke nej tak til at deltage i VM i aldersgruppen 25-29 år i 2024.  Jeg valgte at søge, og har fornylig fået, pro-licens. Dermed kan jeg i 2024 stille op i rækken for fuld-professionelle kvindelige triatleter”, siger en storsmilende Joeanna der gladelig erkender at det er en livsdrøm som med pro-licensen er gået i opfyldelse.

Drømmen om at blive fuld-professionel kvindelig triatlet, særligt på kongedistancen, 226 km (3,8 km. svøm – 180 km cykel – 42 km. løb), har været drømmen lige fra starten, selv om hun godt ved at hun nu starter hele forfra, på den hårde rejse det er at nå til toppen.

 

Joeanna er dog helt sprængfyldt af energi og fuld af optimisme og gå på mod – og med på rejsen har nogle af hendes dejlige og super engagerede samarbejdspartner forsat lovet at støtte op om hende, også i 2024, fortæller hun. For det er en kostbar sport. Ikke alene skal hun have det rigtige udstyr til tre sportsgrene, rejser og udenlands ophold koster også, ligesom dagligdagen er så fyldt med træningstimer, at der ikke er meget lønnet arbejde på skemaet. Men det er det hele værd, siger Joe.

”Og så er der jo også lige alle de dejlige morgenmennesker jeg møder ude i Sportsbyen næsten hver morgen til svømning kl. 6:00, og ikke at forglemme alle seniorerne i fitness centret om formiddagen. De støtter og er så søde, og følger næsten enhver bevægelse jeg gør – det giver så meget energi”, siger Joeanna, som også tror på at løsningen på et irriterende problem er tæt på.

”Det helt og særlige og næsten alt overskyggende spøgelse fra mine races – det med at kunne optage nok energi i løbene – er nu, via en blivende samarbejdspartner og en nytilkommen, sat i gode rammer, for at få bugt med denne udfordring. Det bliver forhåbentlig såååå meget bedre nu”, siger Joeanna.

”Forestil dig, hvis en Formel 1 racer kun måtte køre med 2.000 omdrejninger for at nå hele vejen rundt på banen. Det dur jo ikke, når den skal køre med 18.000 omdrejninger for at vinde”, slutter Joeanna, der i øvrigt elsker Formel 1 race. Eller bare race…

Hvad betyder det at blive professionel triatlet

-At alle kvindelige triatleter konkurrerer mod alle uanset alder, modsat tidligere delt op i aldersgrupper.

-At konkurrencestrukturen er som bl.a. WTA og ATP tour i tennis og PGA tour i golf, dvs.: 100% kommercielt. Der er mulighed for præmiepenge og der samles ranglistepoint, år for år, som kan betyde udbetaling af bonuspræmie ved årsafslutningen (dog ikke i nærheden af ovennævnte sportsgrene). Modsat mange andre sportsgrene, vil årsbonus præmien være lige store for kvinder og mænd.