Ikke noget pis!

Holbæk Musik- og Teaterforening og Sjællands Teater præsenter forestillingen ”Ikke noget pis”.

”Ikke noget pis” er en forestilling om at være mand i dag inspireret af skuespillernes fortællinger og refleksioner.

Glæd dig til at se Kamila Wargo Breklings anmelderroste komedie om at være mand i dag, når Holbæk Musik- & Teaterforening i samarbejde med Sjællands Teater, viser Det Kongelige Teaters forestilling: IKKE NOGET PIS på Holbæk Teater fredag den 22. marts.

”Ikke noget pis” er ny fortælling om manden og hans humør der presser sig på. Hvad har manden at byde på, og hvem har brug for ham? Hvordan synes han egentlig selv, det går?

Instruktør Kamilla Wargo Brekling undersøger, hvordan det er at være mand i dag i en strittende og morsomt udleverende og ærlig forestilling, der skærer ind til benet: Hvordan går det, mand?

“Det glæder mig og hele holdet, at ”Ikke noget pis” skal spille igen i hele landet. Der er brug for dialog, samtale og refleksion over vores samtid og liv lige nu. Hvor er vi egentlig på vej hen?” udtaler instruktør og manuskriptforfatter Kamilla Wargo Brekling.

Det er over 15 år siden, Kamilla Wargo Brekling satte manden under lup i succesforestillingen PIS, der blev kåret til årets bedste turnéforestilling. Dengang måtte manden forholde sig til voksenlivets forpligtelser, småbørn, karriere og selvfølgelig kvinden. Han var næsten udødelig og i hvert fald uforbederlig. Nu er de her igen i en forandret verden. Der er sket meget siden sidst. Hvor er manden nu? Har der mon sneget sig en dødsangst ind? Og hvad med selvrefleksionen?

 

Medvirkende: Rasmus Botoft, Peter Oliver Hansen, Kasper Leisner, Henrik Prip, Zaki Youssef

Forestillingen er skabt af Det Kongelige Teater og spiller fredag d. 22. marts på Holbæk Teater.

Bestil billetter