fbpx

Nordisk Jul

11Dec20:0022:15Nordisk JulSkandinavisk folketone og julens klassikere

Begivenhedsoplysninger

En rejse mod lys

Medvirkende:
Anna Reinersman, harpe
Charlotte Møller, klaver
Tittit van der Pals, cello
Else Torp, sang

Programtekst
Skandinavisk folketone og julens klassikere foldes ud i al deres sansemættede farverigdom når fire virtuose, klassiske kvinder indtager Sidesporets scene. Den store, klassiske harpe har rødderne solidt plantet i folkemusikken, og her bringer den sit himmelske brus med sig. Sammen med celloens varme og dybde og klaveret orkestrale klang danner den klangbund for Else Torps lysende sopran.

Koncerten er født ud af kvartettens kærlighed til julens længsel efter lys og glæde, sådan som den kommer til udtryk i folkemusik og populære melodier. Juleklassikere i en ny sammenhæng, folkemusikkens rene lethed, vinter-melankoli og juleglæde mødes i denne smukke koncert…..

Om de medvirkende
Else Torp har optrådt over det meste af verden som solist og medlem af Theatre of Voices, med bl.a. BBC Philharmonic, Sydney Symphony Orchestra, London Symphony Orchestra, DR Symfoniorkester, London Sinfonietta. Hun har stået på scenerne ved BBC Proms, Berliner Festspiele, Lincoln Center, Sydney Opera House og flere gange i Carnegie Hall. Else Torp har sunget på film tracks og over 30 cd-indspilninger på Dacapo, Ondine, Deutsche Grammophon og Harmonia Mundi i tæt samarbejde med komponister som Steve Reich, Arvo Pärt og Jóhann Jóhannsson. Siden 2016 har hun arbejdet sammen med Nick Cave and The Bad Seeds på CD, to film, video og live optræden med ‘Distant Sky’ i Royal Arena. Else Torp har medvirket i Den klassiske Musik-quiz på DR K og Babettes Gæstebud – en Karen Blixen middag v. Brødrene Price på DR1.

Charlotte Møller er en usædvanlig alsidig tangentspiller, virtuous på moderne klaver, fortepiano, orgel såvel som på cembalo. Hun er uddannet iKøbenhavn, i Frankrig og USA. Hendes nysgerrighed overfor genrer og klangverdener har gjort det naturligt for hende undersøge ALLE aspekter af musik, også opførelsespraksis og instrumentbygning. Hendes repertoire spænder fra barok til ny musik og crossover improvisation over sange af Bob Dylan sammen med Dissing og Las Trio. Hun har spillet over det meste af verden, bla. i Musashino Concert Hall i Tokyo, Concertgebouw i Amsterdam, i Paris og i Rom.

Anna Reinersman er en amerikansk harpenist, der bor i Schweiz og har hele verden som sin arbejdsplads når hun spiller med orkestre som Metropolitan Opera Orchestra, the Orchestra of St. Luke’s, the Mostly Mozart Music Festival og Boston Pops.

Tittit van der Pals er uddannet med diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Royal College i Manchester og Royal Scottisch Academy. Med base i København har Tittit etableret sig som en særdeles aktiv og efterspurgt freelance-musiker. Hun spiller i, og er initiativtager til en række nyskabende ensembler såsom Forin Harp Trio og Trio Belle Epoque.

Foto: Klaus Holsting

Tidspunkt

(Søndag) 20:00 - 22:15

Placering

Rotationen

Havnegade 3, 4300 Holbæk

TILMELD NYHEDSBREV