fbpx

Del med dit netværk

Hist hvor vejen slår en bugt

Elmely Kro ligger lunt i svinget, lidt uden for Ugerløse. I de senere år har kroen gennemgået flere tilpasninger under ny ejer, der med sans for bevaring af den gamle kro – og en hel del hjerteblod, har skabt rammerne om et atmosfærefyldt spisested. Den nye ejer har med et godt team af professionelle medarbejdere fået sat skik på køkken og kro – og styr på indholdet: den gode mad og drikke og ikke mindst den hyggelige stemning.

Modtagelsen har været meget positiv og kroen er blevet et lokalt stamspisested, mens mange gæster udefra, turister og gennemrejsende også lægger vejen indenom til et godt måltid mad.

Menukortet er holdt rimelig stramt, og de retter som er repræsenteret er meget velvalgte, så man rammer så mange smage og ganer som muligt. Retterne er klassisk dansk/franske, ”med vores eget twist”, som køkkenchefen udtrykker det.  Det er solid veltilberedt kromad, med fokus på kvalitet, håndværk og velsmag. Her er noget for alle uanset om man er til fisk eller kød – eller bare til det grønne. Den gennemgående tanke er at det skal være ærlig og friskt når det rammer bordet.

Elmely Kro tilbyder ud over a la carte også selskaber i de hyggelige lokaler, men også ”ud af huset” kan køkkenet levere – menuen sammensættes i tæt samarbejde med kunden, så festmenuen bliver så vellykket som muligt. Netop nu er Julefrokost og Nytårsmenu også sat på plakaten, klar til bestillinger, både serveret i huset, men også Ud af Huset.

TILMELD NYHEDSBREV