fbpx

Del med dit netværk

Velkommen til American Dream Galleri

American Dream Galleri er et kunstnerdrevet galleri, værksted og kunstbutik i Holbæk, åbnet i 2020 af Daniel Brophy med visionen om at skabe et sted for drømme, fordybelse og fællesskab omkring kunst.

 

Galleri, butik og værksted

I American Dream Galleri kan du opleve og købe kunst i høj kvalitet. Publikum inviteres indenfor i kunstnerens atelier, hvor nye malerier bliver til. Galleriet lægger hver måned hus til arrangementer og workshops for børn og voksne.

 

Book American Dream Galleri til særlige begivenheder

Lad en workshop i American Dream Galleri danne rammerne om en uforglemmelig polterabend, teambuilding-dag eller en hyggelig aften med venner eller kolleger.

 

Kom på besøg i kunstnerens atelier med din gruppe eller skole. Brophy fortæller om sit arbejde som kunstner og I får mulighed for selv at skabe kunst i værkstedet.

 

American Dream Galleri kommer også gerne til jer med alt hvad der skal bruges til en komplet kunstworkshop med kreativ vejledning i jeres egne lokaler. Vi har for eksempel afholdt workshop for to klasser på Skt. Josefs internationale skole i Roskilde.

 

Kontakt os hvis du har en ide og vil høre nærmere om muligheder og priser.

 

Bestillingsarbejder og reproduktioner

Vi tager imod bestillingsarbejder i alle størrelser til både private og virksomheder. Brophy har blandt andet skabt forsidemaleriet til Holbæks Bykalender 2021 og i den forbindelse udstillet maleriet ”A Winter Scene” (2021) på Holbæk Museum. Kontakt os for at tale om dine ønsker og muligheden for et samarbejde. Intet projekt er for lille eller stort.

 

Brophys værker kan også bestilles som reproduktioner i høj kvalitet op til 1:1 på tykt bomuldspapir eller lærred. Kontakt os med dine ønsker til størrelse og materiale og få en pris med eller uden ramme.

 

Om kunstneren bag American Dream Galleri

Daniel Brophy (f. 1984) er uddannet billedkunstner og kunsthistoriker fra Kean University i New Jersey. Han har udstillet flere steder i New York, New Jersey, Florida, Polen og Danmark.

 

Brophy er storbykunstner. Men storbyens rå toner og fortællinger er ikke det eneste Brophy beskæftiger sig med. Han forlader lige så tit byen og bygger sine egne byer og landskaber op – lag på lag med finurlige detaljer og til tider både skræmmende og morsomme indslag. Og de er altid værd at gå på opdagelse i.

 

Tør man give sig hen og helt ind i værkerne, bliver man inviteret på en rejse ind i Brophys ekstremt på én gang simple og detaljerige univers med kendte personer, fabeldyr og ikke mindst oplevelser og tolkninger af hændelser og forløb fra kunstnerens eget liv. Det er historier fra en tid og et miljø præget af menneskets påvirkning på naturen. Historier fra hans eget liv som han husker og oplevede dem.

TILMELD NYHEDSBREV