fbpx

Del med dit netværk

Velkommen til Algot Ejendomsmæglere

Vi har, efter begge at have startet vores karriere i pengeinstitut, mere end 30 års erfaring i ejendomsbranchen. Vi har mere eller mindre altid både boet og virket i lokalområdet og kender derfor hver en krog. Vi anser os selv for at være meget kompetente ejendomsmæglere i kraft af høj faglighed, lang tids erfaring, stabilitet og vores etiske indstilling.

Vi startede som selvstændige mæglere i 1985. I 1995 gik vi ud af en ejendomsmælgerkæde, for vi kan godt lide selv at bestemme vilkårene og at gøre tingene på vores måde. Vi ønsker også at være frigjorte af samarbejdsforpligtelser i forhold til banker og kreditforeninger. Det tror vi også, at vores kunder er bedst tjent med.

Vi tilbyder ejendomsformidling af villaer, fritidshuse, andelsboliger, ejerlejligheder og nedlagte landbrug. Vi tilbyder også at være købermægler for dem, som kunne ønske dette.

Vi er ikke geografisk begrænset og ønsker at tilbyde vores ekspertise til alle, der ønsker samarbejde med os. Vi er indstillet på at tilpasse vores ydelser i forhold til opgavens karakter, og hvad der vil være praktisk i det enkelte tilfælde.

Det smukkeste område på Sjælland

Vores butik ligger i Tølløse midt imellem Roskilde og Holbæk. Vi synes selv, at området er det smukkeste på Sjælland. I den nordlige del har vi Roskilde Fjord og Isefjorden, som er populære sejle- og fiskevande. Midt igennem området rejser landskabet sig og er ind imellem med stejle bakker og dybe dale og pludselige overraskende vide udsigter. Området kaldes også ”de Sjællandske Alper” og her ligger bl.a. Maglesø og Brorfelde Observatorium, som dannede baggrund for julekalenderen ”Julestjerner”.  Et meget populært cykelområde. Af andre seværdigheder kan nævnes Tadre Mølle, Sporvejsmuseet og Sagnlandet Lejre.

Området har en god infrastruktur og er derfor et godt bosætningssted. Motorvejen til København er lige udvidet med et 3. spor til Roskilde og jernbanen er i øjeblikket ved at blive udbygget med et ekstra spor mellem Holbæk og Roskilde. Man kan komme til København på bare 40-45 min.

TILMELD NYHEDSBREV